Resen Skoles værdigrundlag
På Resen Skole vil personale og forældre stå sammen om
- at udfordre og opstille klare mål for det enkelte barn
- at opmuntre børn til at handle og kunne selv
- at være venlige og tydelige voksne, der lytter og er nærværende
- at alle udviser respekt og tolerance overfor hinanden
- at der føres en ligeværdig dialog med børnene og mellem de voksne
- at alle viser ansvar og konsekvens i aftaler
- at styrke et forpligtene og dynamisk fællesskab i og omkring skolen
Værdigrundlaget er et udtryk for, hvad vi på Resen Skole finder vigtigt, for at sikre den enkelte elevs optimale faglige og personlige udvikling.
Værdigrunlaget tager udgangspunkt i folkeskolelovens formålsbeskrivelse, hvor det i §1, stk. 1 fastslås at
Stk. 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Værdigrundlaget er et udtryk for, hvad vi på Resen Skole finder vigtigt, for at sikre det enkelte barns optimale faglige, sociale og personlige udvikling. Denne faglige og personlige udvikling sker ikke kun i undervisningstiden og ikke kun i skolen, derfor udtrykker værdigrundlaget også skolens forventninger til forældrene.


