Princip for ressourcernes fordeling og undervisningens organisering
Lærer- og pædagogtimer fordeles så klasser og elever med specielle behov tilgodeses i videst mulig omfang. Ligeledes skal der tages hensyn til den praktiske gennemførelse af undervisningen på baggrund af lokaleforhold, holdstørrelser m.m.
Den samlede ressource skal sikre en fleksibilitet, der muliggør nødvendige og professionelt begrundede ændringer hen over skoleåret.
De enkelte årgange skal sikres en mulighed for anvendelse af en fleksibel holddannelse.


