Mit navn er Anders Boregård og jeg er uddannelsesvejleder her på Resen Skole. Jeg kan kontaktes på mobilnr. 29 69 63 31 eller på mail abor@skivekommune.dk
Mine mødetider på Resen Skole er i skoleåret 2011-2012:
mandage kl. 09.00 - 13.45 eller efter aftale.
Målet med vejledningen i 8.-9. kl. er, at alle elever er godt rustet til at træffe valg om fremtidig uddannelse og job, når de forlader folkeskolen. Ud over standardvejledning som alle elever har brug for, vil vejledningen rettes mod de elever, der har et særligt behov.
I samarbejde med skolen er UU-vejlederens opgave
Standardvejledning
- Introduktionskursus
I 8. klasse skal alle elever besøge to forskellige ungdomsuddannelser (2+3 dage) for at blive mere klar til at vælge uddannelse efter folkeskolen.
- Brobygning
I 9. klasse er der mulighed for at komme i brobygning en uge på en ungdomsuddannelse, hvis man stadig er i tvivl om, hvad man vil efter 9. klasse.
- Klassevejledning
I 8. – 9. klasse kommer vejlederen på besøg i klasserne og fortæller bredt om, hvilke muligheder der er, når man er færdig med folkeskolen og hvor man kan søge yderligere oplysninger.
- Uddannelsesplan
Alle elever i 8. – 9. kl. skal udarbejde en uddannelsesplan, der præsenterer eleven over for den valgte ungdomsuddannelse eller 10. klasse.
Den udvidede vejledning kan være:
- Kombineret praktik og særlige forløb
En del af den særlige indsats kan fx være at komme i et kombineret praktik- og skoleforløb i 8. og 9. klasse. Ad denne vej er der gode muligheder for at finde ud af, hvad man kan bruge undervisningen i skolen til og samtidig finde ud af, hvad man vil uddanne sig til efter folkeskolen.
- Netværksgrupper
Vejlederen indgår sammen med en lærer i en gruppe for elever der på den ene eller anden måde har det svært med sig selv, omverdenen eller livet. I gruppen kan man dele det, der er svært med andre piger, der har det lidt ligesom en selv, samt lave sociale aktiviteter sammen.
- Tilbud om mentor
Et tilbud til elever i 9. klasse, som synes, at skolelivet er svært. Det kan skyldes problemer med lærere, med kammerater, med familie – eller med sig selv. En mentor er en ”neutral” voksen, der har tid til at lytte til den unge og hjælpe med personlige eller praktiske problemer.
- Samtaler
Kan foregå både som individuelle- og gruppesamtaler
For de fleste elever vil vejledningen fra forældrene, lærerne og standardvejledning være tilstrækkelig. Forældrene er de vigtigste vejledere. Elever der har et særligt behov for vejledning kan kigge ind på skolens vejlederkontor.
Ungdomsvejledning
Vores kontor ligger i stueetagen på Rådhuset i Torvegade. UU Skive tilbyder vejledning for unge 16-24 årige, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Alle unge kan henvende sig til UU Skive, tlf. 99 15 56 90, hvis de har spørgsmål angående ungdomsuddannelser og job.
Vil du vide mere? Klik ind på vores hjemmeside www.uuskive.dk



