Print

At beskæftige sig med og begive sig ud i det omgivende samfund er en nødvendighed og et krav for at drive god skole.

I folkeskoleloven står blandt andet "at skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse af andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkeskole". I dette ligger en beskæftigelse med både en lokal, national og international dimension.

I beskrivelsen af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkeds-orientering understreges, at "undervisningen skal foregå i en vekselvirkning mellem oplevelser i og uden skolen og ved at inddrage det omgivende samfund."

Igennem alle bestemmelser for skolen understreges betydningen af, at skolen beskæftiger sig med natur-, kultur- og samfundslivet i et aktivt samsæil med det omgivende samfund, hvilket blandt andet sker på klasseture.

Disse ture giver elever og lærere indtryk, oplevelser og nærkontakt med elementer, som enten har været eller efterfølgende bliver inddraget i en faglig sammenhæng.

Skolens politik på dette område er en balance mellem den personlige og faglige værdi og ressourcetildelingen til dette område.

Et andet vigtigt aspekt er at sikre en vis ensartethed i det undervisningstilbud, eleverne gives i "Resen Folkeskole". Herigennem medvirkes til at fastholde fællesskabet på skolen samt at undgå unødigt pres klasserne imellem.

Følgende retningslinier for afvikling af ture er gældende:

Overordnet:
Der gives ressourcer til ture i overensstemmelse med disse principper. Klasselærer indstiller i samarbejde med sit lærerteam planen for skoleleder, herunder bemanding, rejsemål og undervisningsmæssig motivering herfor. Først efter accept af planen må der arbejdes videre med planlægningen, herunder orientering af forældrene.

Indhold: Ture skal have nær sammenhæng med den øvrige undervisning.

Geografi: Ture skal foregå til steder, som har relevans for den faglige dimension - kulturelt, sprogligt og samfundsfagligt.

Antal ture:

  • På 3. klassetrin med 1 overnatning
  • På 6. klassetrin evt. til Vester Vandet 3 overnatninger
  • På 8. klassetrin med 4 overnatninger

Økonomi: Skolen bevilger til lejrskole på 8. trin op til 150 kr. incl. moms/elev/døgn i maksimalt 5 døgn. Beløbet skal ses som et tilskud til lejrskolens samlede budget. Derudover kan der efter aftale med forældrene opspares maks. 50 kr./måned/elev. Der kan desuden hos forældrene opkræves 50 kr. pr. elev pr. døgn til dækning af klassens kostbudget.
Dette beløb er budgetrammen for lejrskolens afvikling, og denne ramme må ikke overskrides.

Klassekasse: Det er en naturlig del af Resen Skoles hverdag, at hver klasse laver en klassekasse til daglige, små fornødenheder (f.eks. til udsmyning og køb af bolde). Administration og målsætning bestemmes af den enkelte klasses forældre og klasselærer.

Skive Kommune logoSkive.dk logo